Nyhed

Sting skriver de dårligste tekster

Musikbladet Blender giver titlen Verdens Ringeste Lyriker til frontmanden i The Police

Der er ufattelig mange popsange, hvor teksterne kan få en til at krølle tæer, vende øjnene mod himlen og udstøde dybe suk.

Der er faktisk så mange, at det amerikanske musikblad Blender har besluttet sig for at finde ud af, hvem der egentlig er den største skyldner, når det kommer til forfærdelige poptekster.

Læsernes valg faldt på Sting, der beskyldes for at skrive tekster, der er både pompøse og fyldt med oversentimental spiritualitet. Hans litterære referencer får et hak i tuden, og folk er heller ikke meget for titlen "If You Love Somebody, Set Them Free".


Der er heller ikke meget kærlig til Neil Peart fra Rush, der får andenpladsen, Creed-frontmanden Scott Stapp er nummer tre, Oasis-guitarist Noel Gallagher napper fjerdepladsen, og singer-songwriteren Dan Fogelberg ligger som nummer fem.

Se hele listen hos Blender


ANNONCE