En lang række kunstnere samarbejder om albummet "Worried Noodles".
I 2006 udkom "Worried Noodles", der er en samling af tekster til et ulavet popalbum. Forfatteren er David Shrigley, og nu har en fornem forsamling af musikere ifølge NME så valgt at sætte musik til hans tekster.
Medvirkende på albummet er således blandt andre Franz Ferdinand, David Byrne, Deerhoof, Hot Chip og TV On The Radio.
Resultatet bliver hele 39 sange, og udgivelsen er sat til den 23. oktober. Der vil desuden være en "Worried Noodles Showcase" i London den 14. oktober, hvor nogle af de medvirkende vil optræde med deres bidrag.