Nyhed

Kiona trækker stikket ud

Det danske popband Kiona går i opløsning – hent uudgivet album gratis

Efter fem intense år på landevejen og i studiet har de fem medlemmer af det danske popband Kiona i en fælles beslutning valgt at gå hvert til sit. Ikke mindst fordi de alle er stærkt involverede i alle mulige andre musikalske projekter.

Forsanger Randi Gustafsson er travlt optaget af sit virke i indietronica-bandet L.E.A.M., Jens Vindal spiller sammen med sanger/sangskriver Kajsa Vala og Dorsia, Martin Pedersen spiller ligeledes med Kajsa Vala og fungerer desuden som producer for en række bands, Lasse Skytte er kommet med i poppunk-bandet PinBoys, lige som også Jesper Clausen spiller i diverse sammenhænge.

Inden Kiona besluttede sig for at stoppe, mens legen var god, indspillede de et helt album – ”Attitude Or Die” – som aldrig nåede ud i butikkerne. Albummet er nu lagt ud til fri download på bandets hjemmeside.

Download Kionas aldrig udgivne album hér

ANNONCE