Nyhed

Oplev Ronin og Jean von Baden i Århus

Elektronisk gilde på Cafe Paradis

En tradition er ved at blive etableret i form af LOCOThursdays, der nok engang præsenterer dj's og kunst på Cafe Paradis i Århus.

Tidligere har arrangementet fundet sted på Cafe Loco og Club Nine, men nu har arrangører og publikum fundet sig til rette på cafeen i Paradisgade.

Således kan man den 4. oktober opleve Ronin og Jean von Baden, som vil være dj's, ligesom man også kan se kunst fra Machwerket og Maskine.


Det dedikerede mål bag konceptet er "at lave fester der leverer andre kunstformer end 'blot' musikken", og således lader programmet for næste arrangement til at holde, hvad det lover.

Initiativtagerne er de to dj's Matias Bruhn og Morten Løwenstein samt Andreas Lemche, og de har fået stor ros af Thomas Madvig, der beskriver en tidligere udgave af arrangementet, hvor han selv var DJ, som "aften der tager sin musik alvorligt og har fundet sit publikum".

ANNONCE