Nyhed

Davenport udsender nyt

Gruppen er klar med "Out Into Nothing" og en turné i næste uge

Danske Davenport debuterede i 2006 med pladen "Slow Town", der var produceret af svenske Nikolai Dunger og som sjovt nok skaffede dem en del opmærksomhed i Norge.

Nu er gruppen klar med en opfølger, der har fået titlen "Out Into Nothing" og som udsendes i næste uge. Albummet er produceret i samarbejde med Johan Lei Gellett (Boat Man Love, Kira & The Kindred Spirits), der har indspillet alle grundspor til albummet med hele bandet i studiet samtidig, for på den måde at sikre en organisk og nærværende lyd, der skal få lytteren til at føle sig til stede i samme rum som bandet.

Gruppen har inviteret en række gæster med på pladen, hvor eksempelvis Sara Grabow kan høres på sangen "She Does It Right".


Davenport udsender "Out Into Nothing" 7. april, og allerede 10. april påbegynder bandet en turné rundt i landet.

Davenport på turné:

10. april - Badeanstalten, Slagelse
11. april - Kulturcafé Ludvig, Sorø
12. april - Lades, København


16. maj - Huset, Aalborg
17. maj - Private show, Slagelse
29. maj - Gimle, Roskilde

28. juni - Slagelse Festuge, Slagelse

26. juli - Stenmose Festival, Stenmose


2. august - Moserock Festival, Dalmose
17. august - Vestegnens Kræmmermarked, Ishøj

6. september - Bruunske Pakhus, Fredericia

ANNONCE