Nyhed

Pilgrimz udsender debut

Inden bandets optræden på årets Roskilde Festival ryger ”Boar Riders” på gaden

Der er efterhånden ved at være rift om de danske metalbands. Både Volbeat, Mnemic, Mercenary og Raunchy har klaret sig ganske pænt uden for landets grænser, og nu er nyeste skud på stammen, Pilgrimz klar med deres debut.

Flere af de internationale selskaber, som i forvejen har signet Raunchy, Hatesphere, Volbeat, Mnemic, Mercenary, har været inde og byde på Pilgrimz, der er endt med at skrive kontrakt med hollandsk/amerikanske I Scream Records.

Om Pilgrimz skriver Target Distribution:


”På sit debutalbum ”Boar Riders”, der udkommer i Danmark d. 23. juni 2008 via Target Distribution, blander Pilgrimz med næsten uhørt kådhed og selvsikker attitude lyden af skandinavisk metal med beskidt rock'n'roll og gadesmart hardcore.

Albummet er produceret og mixet af Danmarks svar på Den Dynamiske Duo, Jacob Hansen (Volbeat, Mercenary) og Tue Madsen (The Haunted, Sick Of It All).”

I forbindelse med udgivelsen af ”Boar Riders” inviterer Pilgrimz til releaseparty torsdag den 19. juni på Stengade 30 i København, hvor der serveres smagsprøver fra albummet live.

Derudover har Pilgrimz følgende turnéaktivitet linet op i Danmark:

5-7. juni - Spot Festival


3-6. juli - Roskilde Festival

4. september - Amager Bio, Kbh
5. september - Gimle, Roskilde
6. september - Train, Århus
11. september - Posten, Odense
12. september - Fermaten, Herning
13. september - Studenterhuset, Aalborg
19. september - Tobakken, Esbjerg
20. september - Musikhuset, Slagelse
26. september - Den Gl. Sportshal, Nakskov
27. september - Godzzfest, Kolding

www.myspace.com/pilgrimz

ANNONCE