Weezers længeventede album kommer til juni, men du kan smuglytte deres single, "Pork And Beans"
Den første single på Weezers kommende album, "Pork And Beans", kommer den 22. april i USA, men allerede nu kan du høre et længere klip fra sangen på amazon.com. Det skriver nme.com.
Weezers længeventede sjette album kommer på gaden den 17. juni og kommer forventeligt til at hedde "Weezer". Dermed bliver pladen det tredje selvbetitlede album ud af fire. De andre to "Weezer"-plader er kendt som "The Blue Album", debuten fra 1994, som har solgt trippel-platin, og "The Green Album" fra 2001.
Den kommende plade har et rødt cover og kommer tilsvarende til at få titlen "The Red Album".
Bandet, der holdt pause i 1997-2000, brød igennem med deres "Undone – The Sweater Song" og "Buddy Holly" i 1994.
2008-albummet er produceret af Jacknife Lee (R.E.M., Editors, Bloc Party med flere) og legendariske Rick Rubin, der blandt andet har arbejdet sammen med Red Hot Chili Peppers, Johnny Cash på American Recordings, Rage Against The Machine og senest med Metallica.