Nyhed

Danskere på Reeperbahn

Nephew og Beta Satan er blandt navnene på den tyske Reeperbahn Festival

Man tænker nok nærmere på letlevende damer end rockmusik, når folk nævner gaden Reeperbahn i den tyske by Hamburg. Men med lanceringen af Reeperbahn Festival i 2006 begyndte det at ændre sig en smule.

Dansk musik har været velrepræsenteret på festivalen siden begyndelsen (2006: Junior Senior/Spleen United/Figurines m.fl. 2007: Dúné/The Raveonettes/Murder m.fl.), og også i år er der flere danske navne på programmet.

Det drejer sig som Nephew, Beta Satan, Men Among Animals og Vincent Van Go Go, der alle skal spille på den hamburgensiske tre-dages festival.


De er en del af et program, der inkluderer navne som The Lemonheads, Nada Surf, Lykke Li, Crystal Castles, Bon Iver, Constantines, Foals og The Subways, der alle optræder på spillesteder rundt om i Hamburg i slutningen af september.

Reeperbahn Festival afvikles i dagene 25. - 27. september i Hamburg, og det er nu muligt at købe billetter til festivalen gennem GAFFA Billet.


Køb billet til Reeperbahn Festival via GAFFA Billet

ANNONCE