The Unholy Alliance Tour Chapter III med Slayer i spidsen besøger Købehavn til november
Konceptet The Unholy Alliance Tour startede i 2004, og året efter ramte turnéen en udsolgt Valby Hallen.
Det er samme lokalitet, de lægger scene til, når tredje inkarnation af den hårdslående karavane lægger vejen forbi København den 21. november.
Slayer må formentlig siges at være hovednavnet på plakaten, der også byder på Trivium, Mastodon og Amon Amarth.
Førstnævnte har spillet med navne som Machine Head og Iron Maiden, og udsender til september deres andet album, "Shogun". Med 200 koncerter over de sidste tre år må bandet formodes at være spillet varme, når de vender tilbage til København, som de også besøgte sidste forår.
Mastodon har siden 1999 kombineret trash, doom, progg og psykedelisk metal med efter sigende ganske nyskabende resultater. Det seneste album udkom i 2006, men Mastodon har det sidste år brugt tid i studiet, og nyt materiale skulle være på vej.
Svenske Amon Amarth (billedet) kredser tematisk om vikingetid og mytologi. Seneste album, "With Oden On Our Side" udkom i 2006.
Billetsalget starter torsdag 21. august kl. 10