Nyhed

Bono modtager fredspris

U2-frontmanden modtog Man Of Peace-prisen fra en gruppe af Nobelpris-vindere

Sangeren Bono har tre gange været nomineret til Nobels Fredspris uden at vinde. Men i weekenden modtog han en fredspris uddelt af tidligere Nobelvindere til et arrangement i Paris.

Bono fik prisen for sit arbejde med at hjælpe økonomisk trængte lande og få deres gæld afskrevet samt arbejdet for Fair Trade og hiv- og aids-bekæmpelse i Afrika.

Prisen blev overrakt Bono foran Nobelvindere som F.W. de Klerk fra South Africa, Lech Walesa fra Polen og John Hume fra Nordirland, og i sin takketale roste Bono de tilstedeværende Nobelprisvindere.


"Jeg er en overhyldet, overbelønnet rockstjerne. Det er jer, der gør det rigtige arbejde. Så jeg er meget, meget glad for at være i et så højtagtet selskab".

Nobelvindernes "Man Of Peace"-pris blev sidste år givet til George Clooney og Don Cheadle for deres arbejde for at gøre opmærksom på problemerne i Sudans Darfur-region.

ANNONCE