Sangerinden tilføjer seks koncerter til sit ophold i O2 Arena i London
Britney Spears offentliggjorde på sin fødselsdag 2. december, at hun udover to engelske koncerter ville spille 25 amerikanske jobs i perioden 3. marts til 28. april. De engelske koncerter var blevet offentliggjort ved en tidligere lejlighed, og der var dengang ikke noget der tydede på, at hun ville spille flere europæiske jobs.
Men det er der nu blevet lavet om på, hvor man kan sige, at Britney i juni måned nærmest flytter ind på spillestedet O2 Arena i London. Hun har nemlig netop tilføjet seks koncerter, så hun nu skal optræde otte gange samme sted.
Der er plads til omkring 20.000 mennesker i den engelske arena, hvilket betyder at hun kan sælge 160.000 billeter i perioden 3. til 14. juni, hvor hun skal spille otte koncerter. Billetterne til koncerterne er netop blevet sat til salg, og med det de mange koncerter i London kunne man godt formode, at hun ikke vil begive sig længere ud i Europa.
Britney Spears kan opleves på følgende datoer i London:
O2 Arena:
3. juni
4. juni
6. juni
7. juni
10. juni
11. juni
13. juni
14. juni