Tyske Destruction er nu blevet tilføjet til programmet for den århusianske metal festival
I dagene 9. - 10. januar kan man på Voxhall i Århus komme til Royal Metal Fest '09, hvor man blandt andet kan opleve hovednavnet Napalm Death. Men der er en hel flere navne på programmet inklusive bandet DestroyerBoy, der vandt en demokonkurrence udskrevet af arrangørerne.
Der er desuden kommet endnu et hovednavn på plakaten i form af tyske Destruction, der siden midten af 80'erne er blevet kendt som et af Tysklands bedste thrash-bands. Gruppen debuterede i 1985 med albummet "Infernal Overkill" og udsendte plader som en kvartet frem til 1987, hvor bandets trommeslager forlod bandet, og to år senere smuttede bassist/sanger Marcel Schirmer ud af bandet.
Schirmer vendte dog tilbage efter en ti år lang pause, og han er med, når bandet gæster Århus til januar. Med tilføjelsen af Destruction er programmet for Royal Metal Fest '09 lukket, og det endelige line-up ser nu således ud:
Destruction (DE)
Napalm Death (UK)
Born From Pain (BE)
Shining (Sve)
See you next tuesday (US)
Manticora (DK)
DestroyerBoy (DK)
Aeon (Sve)
Corpus Mortale (DK)
Misery Index (US)
Konkhra (DK)
Hate Eternal (US)
Burning Skies (UK)
Horned Almighty (DK)