Nyhed

Copenhagen Guitar Battle lige om hjørnet

Den 22. februar er der dømt guitar-kamp til den helt store guldmedalje

Den 22. februar afvikles Copenhagen Guitar Battle 08 i København. Den i Danmark helt unikke begivenhed finder sted i Amager Bio, hvor lyden er i en klasse for sig, og hvor op mod 1000 publikummer får mulighed for at lufte den indre luftguitar.

På scenen skal otte udvalgte guitarister dyste mod hinanden – én mod én. Først skal der jammes over et fastlagt nummer, og derefter er der freestyle, hvor det kort sagt handler om at spille en vis legemsdel ud af hængerøven.

Begge guitarister spiller på skift inden for et afgrænset tidsrum. Derefter er det op til publikum og dommere at afgøre, hvem der går videre, og hvem der til sidst står tilbage som Danmarks sejeste solo-guitarist 2008.


Copenhagen Guitar Battle finder sted den 22. februar i Amager Bio.

ANNONCE