Nyhed

Fred Nukes varmer op til Carps og Cool Kids

Aarhus Took It præsenterer de tre navne på Train på lørdag

Den danske rapper Fred Nukes fik ret gode anmeldelser med på vejen, da han sidste år udsendte albummet ”Deconstructing Fred”, og på lørdag vil der være mulighed for at høre numrene fra albummet live, når rapperen spiller på Train i Århus.

I en pressemeddelelse skriver Fred:

”Samtlige sange på "Deconstructing Fred" er lavet ud fra inspiration i Freds umiddelbart meget traditionelle og dansker-kedelige liv. Jeg er så almindelig, at det gør ondt. Jeg bliver nødt til at skrive meget om ingenting.”


Med en fortid bag sig med sange skrevet om usynlige venner, science-fiction, opdigtede historier og computerspil fik Fred en dag en åbenbaring, der gik ud på kun at skrive sange, som tog afsæt i virkelighedens verden. Det skulle være noget, folk kunne relatere til og nikke genkendende til.

Om det er lykkedes, og om det fungerer live, kan man bedømme på lørdag, hvor Fred Nukes optræder sammen med Carps og Cool Kids kl. 21.30 på Train, Toldbodgade 6, 8000 Århus C

Billetter kan købes på train.dk, billetnet.dk samt alle landets posthuse


ANNONCE