Også Isam B og Hej Matematik gæster festivalen til juni
Nibe festival har i dag offentliggjort en række navne til den årligt tilbagevendende musik-begivenhed, der i år finder sted 2.-5. juli.
Første nye navn er L.O.C., der til sommer vil være at finde rundt omkring i det ganske land for at promovere sit nye album. Århus V-rapperen har lovet et stort sceneshow og lige dele nye numre og gamle hits.
Big Fat Snake og Lars Lilholt skal også have smør på brødet, så der er er dømt folke-fadølsfest, når de ugiftige reptiler og den fredelige spillemand, der i øvrigt har noget så interessant ude som et Jacob Groth- og Nikolaj Nørlund-prduceret album, spiller op til bal.
Juncker er også blandt de optrædende på dette års Nibe Festival, og her gøres han selskab af Isam B, der på sit solo-album også er sprunget ud som sangskriver på dansk.
Sidste nye navn på Nibe Festival, ud over et AC/DC-kopiband, er Søren Rasteds Hej Matematik, der også er klar til at servere en gang iørefaldende pop for festivalgængerne.
Nibe Festival finder sted fra 2.-5. juli.