Bandet har The Benefits med sig som opvarming, når de turnerer rundt til foråret
Nordstrøm har ikke været ude at spille siden sidste års koncerter på Danmarks Smukkeste Festival og Plænen i Tivoli, men bandet har brugt tiden fornuftigt og har snart en opfølger til debuten ”Dagdrømmer” klar.
I den forbindelse drager bandet på tour og gæster otte danske byer til foråret i perioden 18. april–3. maj.
Med som support har de The Benefits, der allerede har signet med Universal i USA og hitter med sangen "Physical".
Forårsturnéen ser således ud:
18. april – Studenterhuset, Århus
19. april – Von Hatten, Randers
24. april – Post1, Odense
25. april – Viften, Rødovre
26. april – Lille Vega, København
1. maj – Fermaten, Herning
2. maj – Godset, Kolding
3. maj – Gimle, Roskilde