På tirsdag åbner Trinitatis Natkirke op for gratiskoncerter og gudstjeneste
Trinitatis Natkirke har siden september 2007 åbnet dørene for ny dansk musik – både den uprøvede, upcoming og mere etablerede af slagsen.
På tirsdag kan man høre Said The Shark, der i forbindelse med deres debutplade "Always Prattling On About Wolves" i en femstjernet anmeldelse i GAFFA blev beskrevet som ”melankolsk magi, der står usandsynligt godt til den tøvende danske vinter”.
Samtidig kan man opleve den københavnske singer-songwriter David Fjelstrup og de to poetryslammere Jakob Hallgren og Claus Ankersen. Alt sammen bundet sammen af gudstjeneste ved natkirkepræst Ea Hvitnov.
Arrangementet finder sted på tirsdag den 5. februar og løber fra 19.30-23.00. Der er gratis entré, og der er ingen tilmelding eller bestilling.
Trinitatis Natkirke (den med Rundetårn)
Landemærket 2 / Købmagergade 52A
1119 København K