Nyhed

The Animals spiller i Tivoli Teatret

Der bliver mulighed for at høre ”House Of The Rising Sun” i Århus til marts

I Tivoli Teatrets sæsonprogram kan man side om side med navne som Birthe Kjær og Ib Gønbech finde engelske The Animals, der i 60'erne lagde verden for deres fødder med deres fortolkning af ”House Of The Rising Sun”.

The Animals befandt sig i 60'erne musikalsk et sted imellem pop-rock og traditionel rhythm and blues, før de kastede sig over den mere psykedeliske rock.

Bandet har inspireret så forskellige kunstnere som Bruce Springsteen, Tom Petty og Fine Young Cannibals.


Nu kan det legendariske band altså opleves i Tivoli Teatret i Århus den 7. marts. På scenen står de originale medlemmer John Steel og Mickey Gallagher.

Tivoli Friheden offentliggør i øvrigt snart deres Fed Fredag-program, hvor de hver fredag i sommerperioden vil præsentere en række danske navne.

ANNONCE