Nyhed

Barra Head holder release party på Loppen

”Go Get Beat Up” udkommer den 28. januar, og i den anledning inviterer bandet til gratis koncert

De danske rockdrenge i Barra Head udgiver på mandag deres tredje plade, og de har valgt at fejre udgivelsen med tre releaseparties. Et i Danmark og to i Tyskland, der som bekendt har et udbredt publikum med en forkærlighed for rockmusik af den mere hårdtslående slags.

Den første release-fest bliver holdt onsdag den 30. januar på Loppen på Christiania, og ved den lejlighed kan man, udover at nyde en udskænkning, få lov at se og høre blandt andre Lack, President Fetch, Marvins Revolt, Little Jimmy Reeves og Barra Head selv. Der er fri entré.

Releasefest nummer to bliver holdt dagen efter i Festsaal Kreuzberg, Berlin. Her optræder Barra Head sammen med tyske Delbo, der også har et nyt album at fejre, og om lørdagen spilles releaseshow nummer tre. Denne gang i Fundbüro, Hamborg


Barra Heads tredje udspil har fået titlen ”Go Get Beat Up” og sendes på gaden den 28. januar.

Pladen udkommer også i Tyskland, Schweitz, Østrig og Benelux, og senere på året udgives ”Go Get Beat Up” også i Frankrig og England.

ANNONCE