Nyhed

LOCOThursdays fejrer 1-års fødselsdag på Train

Det elektroniske musik-initiativ holder fest med prominente gæster på torsdag

LOCOThursdays er et anderledes elektronisk musik-initiativ i Århus, hvor dj's, der ikke normalt slår deres folder i byen, leverer alt fra disco-house til Detroit-techno med det kantede og det anderledes i højsædet.

Arrangementerne har ikke noget fast tilholdssted, men befinder sig for tiden normalt på Café Paradis. På torsdag rykkes teltpælene dog op, og festen flyttes til Train, hvor Shir Khan (Berlin), Djuna Barnes (Vega/Culture Box), Zanjani (Essens) og Matias & Løwenstein vil levere festen.

Shir Khan er en af tidens mest omtalte dj's. Han er fra Berlin og har specialiseret sig i mash-up, clash og meget mere. Han har optrådt rundt i hele Europa, på klubber som Fabric, Ministry of Sound og mange flere af de allerstørste klubber, festivaler og events.


Udover dj'ing har Shir Khan sit eget label, Exploited, hvis udgivelser har nydt stor ros og support fra blandt andre 2manyDJs, Boys Noize, Digitalism og Justice.

LOCOThursdays' fødseldags-arrangement finder sted på torsdag den 31. januar på Train i Århus

ANNONCE