Nyhed

Ministry til Danmark

Industrial-gudfædrene lægger vejen forbi Store Vega på deres afskedsturné

Ministry er af mange opfattet som bagmændene bag industrial-genren, men nu har bandets grundlægger Al Jourgensen og resten af Ministry valgt at trække stikket ud på guitar-riff, buldrende trommer og melodiske keyboard-lydflader.

Før det dog er helt slut med Ministry, drager bandet på afskedsturné og lægger i den forbindelse vejen forbi Store Vega den 4. juni.

Sidste år udgav bandet deres sidste album "The Last Sucker", der samtidig var det sidste udspil i deres trilogi om den amerikanske præsident George W. Bush.


Ministry blev kort tid efter udgivelsen af "The Last Sucker" ramt af en tragedie, da bassisten Paul Raven pludselig blev fundet død. Raven var i Europa for at indspille med det franske industrial-band Treponel Pal, men fik et hjerteslag, før indspilningerne gik i gang.

Ministry kan opleves 4. juni på Store Vega.

ANNONCE