Nyhed

Nyt fra Van Morrison

”Keep It Simple” er i pladebutikkerne den 17. marts

Sidst, der var et nyt studiealbum på gaden fra den produktive irer Van Morrisons hånd, var det countrypladen ”Pay The Devil”, der bestod af tre nye numre fra Morrison selv og så ellers en række fortolkninger af blandt andre Hank Williams og Connie Smith.

Nu har Van Morrison offentliggjort, at hans nye plade, bestående udelukkende af selvkomponerede numre, bliver udgivet den 17. marts.

Om pladen udtaler Morrison til gigwise.com, at han virkelig føler at have noget på hjerte med de nye numre.


Albummet har fået titlen ”Keep It Simple” og har på vanlig Morrison-vis hentet musikalsk inspiration i genrerne jazz, folk, blues, celtic, soul og gospel.

Der foreligger endnu ingen trackliste fra den nye plade.


ANNONCE