Nyhed

Showcase-koncerter under Århus Festuge

Selskabet Strange Ears præsenterer nye navne som led i Present Århus-festival

Sidste år kunne man opleve unge navne som Emily & the Orgasm Addicts, A Kid Hereafter og Lis er Stille ved en række showcase-koncerter arrangeret af selskabet Strange Ears som led i den årligt tilbagevendende festival Present Århus i Ridehuset.

Og denne succes har festivalens bagmænd valgt at gentage, idet de har bedt Strange Ears om atter at sammensætte et program af nye og spændende navne og præsentere dem for festival-publikummet.

Det betyder, at man tirsdag den 2. september vil kunne gæste Ridehuset og høre seks navne for en flad tyver. Eller sågar gratis, for hvis man på forhånd sender en mail til strangeears@strangeears med fulde navne, så er man på gæstelisten og får således fri entré.

Aftenens program ser således ud:

Striving Vines
Sophia Maj Orchestra (Oppenheimers eftermiddag 2007)
Malrun (billedet, månedens demo i GAFFA)
Magnus Fra Gården (finalister i Live Contest)
Surfing Henchmen
Flødeklinikken

Dørene åbner kl. 18.00 og sidste band går af scenen kl. 23.00


Mere info

ANNONCE