Nyhed

Bo Kaspers Orkester til Vega

De elskede svenskere spiller i København 21. november

Svenske Bo Kaspers Orkester er hyppige og velkomne gæster i Danmark. Sidste danske koncerter var to udsolgte aftener i Store Vega i København i marts 2007, og nu kommer de tilbage og giver koncert sammesteds fredag den 21. november.

Siden den spæde begyndelse for 15 år siden har Bo Kaspers Orkester vakt begejstring og fyldt store og små koncertsteder i hele Skandinavien med deres blanding af soul, jazz, rock, pop og svensk visetradition.

Bo Kaspers Orkester er lige nu i studiet for at indspille opfølgeren til albummet ”Hund”, som har solgt mere end 100.000 eksemplarer i Norden. Det nye album, der bliver gruppens ottende studiealbum, er planlagt til udgivelse i efteråret. Turnéen åbner 15. november i Finlandiahuset i Helsinki og efterfølges af koncerter i de øvrige nordiske lande. Repertoiret på turen kommer, ikke helt overraskende, til at bestå af numre både fra bandets store bagkatalog samt af nye sange fra det endnu ikke navngivne efterårsalbum.

Turnéplan
15.11 Helsinki, Finlandiahuset
16.11 Helsinki, Finlandiahuset
19.11 Uppsala, Konsert & kongress
21.11 København, Vega
23.11 Stockholm, Cirkus
24.11 Stockholm, Cirkus
27.11 Oslo, Scentrum Scene
28.11 Oslo, Scentrum Scene
29.11 Göteborg, Lisebergshallen

Billetsalget til koncerten i Vega starter mandag 30. juni klokken 10 gennem Billetlugen samt i Fona-butikkerne.


Bo Kaspers Orkesters hjemmeside

ANNONCE