Duoens tidligere manager kan bekræfte, at de to franskmænd er i gang med at indspille nyt
Den australske webside In The Mix kan nu fortælle, at den franske duo Daft Punk er gået i studiet. De har deres informationer fra Pedro Winter (også kendt som Busy P), der har været gruppens manager siden 1996.
Winter kan desuden fortælle, at han dog ikke længere arbejder med duoen, da han har valgt at fokusere på sit label Ed Banger Records, der står bag navne som Uffie, Justice og Mr Oizo.
Daft Punks tidligere manager kan fortælle, at Thomas Bangalter og Guy-Manuel de Homem-Christo er gået i studiet i Paris, men at der endnu er lange udsigter, når det kommer til en udgivelsesdato.
"Det er som bekendt langsomme. De tager deres tid, og det har de ret til".
Det kommende album bliver en opfølger til "Human After All" fra 2005. Daft Punk har dog siden da udsendt livealbummet "Alive 2007" samt et remix- og et compilation-album.