Nyhed

Junior solodebuterer som I Scream Ice Cream

Jesper Mortensen fra Junior Senior udsender "Me Too" 26. maj

I Scream Ice Cream er et nyt soloprojekt af Jesper Mortensen, som nok ellers er bedst kendt som den ene halvdel af Junior Senior.

Projektet har rumsteret på Myspace i et års tid og har udviklet sig i fuld offentlighed, og nu er det færdige debutalbum endelig en realitet.

Den kommende plade har fået titlen "Me Too" og udsendes i slutningen af maj. Pladen indeholder kun tre tracks, der tilgengæld er henholdsvis 25, 35 og 45 minutter lange.


I en pressemeddelelse beskrives pladens indhold således:

"Numrene tager en form, der bringer tankerne tilbage til 80'er fænomenet megamix, hvor mindre brudstykker er sammensat til et langt nummer. Tænk på den legendariske radio-DJ Kim Schumachers programmer fra 80erne, bare i originalt konstruerede loops og melodi-stykker, tilsat sound-bites fra Jespers vokal om hverdagsbetragtninger fra København, kærlighed og livet som sådan. Musikken er dansabel og rå og instrumenteringen består hovedsageligt af
trommemaskiner, samples, gamle synths og guitar".

"Me Too" udsendes 26. maj.


Besøg I Scream Ice Cream på MySpace

ANNONCE