Gothrockeren lover, at det kommende album bliver meget voldeligt
I januar blev det offentliggjort, at Marilyn Manson igen havde fundet sammen med bassisten Twiggy Ramirez, der derefter tog med den kontroversielle sanger på turné.
Manson lovede dog også dengang, at de to ville begynde at indspille sammen igen, og det ser nu ud til at holde stik.
I hvert fald kan Kerrang! nu fortælle, at Manson lige nu er i studiet med Twiggy for at indspille sit syvende album, og følge Manson vil det kommende album være "meget nådesløst, meget tungt og meget voldeligt".
I fald Manson ikke selv er mand for at leve op til de ord, så får han i hvert fald hjælp på pladen af en mand, der lever af at lave nådesløse, tunge og voldelige plader.
Manson får nemlig hjælp af Slayer-guitaristen Kerry King på det kommende plade, der måske også lidt overraskende vil indeholde bidrag fra det tidligere Smashing Pumpkins-medlem James Iha.
Pladen forventes at ligge klar i løbet af vinteren 2008.