Nyhed

Nicole Kidman skal spille Dusty Springfield

Den australske skuespillerinde skal spille den britiske sangerinde i ny film

Dusty Springfield er en af de mest succesfulde britiske sangerinder gennem tiden, og en ny film vil portrættere kunstnerens problemer uden for rampelyset i 60’erne. Problemer, der indebar stoffer, alkohol og et skrøbeligt psykisk helbred.

Michael Cunningham skal instruere den endnu ikke navngivne film, og Nicole Kidman skal spille hovedrollen som Dusty Springfield. Cunningham og Kidman har tidligere arbejdet sammen i Virginia Woolf-filmen ”The Hours”. Kidman fik i øvrigt en Oscar for sin rolle i netop dén film.

Dusty Springfield, hvis borgerlige navn var Mary Isabel Catherine Bernadette O'Brien, har blandt andet hits som "I Only Want To Be With You", ”Whishin’ And Hopin” og ”Son Of A Preacherman” på samvittigheden.


Dusty Springfield døde i en alder af 59 den 2. marts 1999 efter en langvarig kamp mod brystkræft.

Amerikanske Shelby Lynnes aktuelle album "Just A Little Lovin'" består i øvrigt udelukkende af coverversioner af Dusty Springfield-sange.


ANNONCE