Nyhed

Tokio Hotel overhaler Rammstein

Tokio-teenagerne er den varmeste, tyske eksportkartoffel

Tokio Hotel har erobret det amerikanske marked og er større end de tunge, tyske hårde rock-drenge fra Rammstein. Det skriver bild.de i dag.

Emo-pop/-punk-bandet, der normalt skriver og synger deres sange på tysk, er i Staterne for at promovere deres engelske version af "Schrei", "Scream".

Efter få shows, optræden på MTV den 6. maj, medvirken i Conan O'Brian Late Show samt autografskrivning på Times Square er bandet ved at tage det kræsne amerikanske marked med storm.


Sprogbarrieren er mod forventning ikke noget problem, og amerikanske aviser kalder den tyske accent på de engelske numre for charmerende.

Kun Nena, The Scorpions og Rammstein er tidligere lykkedes med at komme op på hitlisterne, mens Tokio Hotel allerede i den første uge ser ud til at gå direkte ind i top 50.

Næste mål for Tokio Hotel er det asiatiske og sydamerikanske marked.


Dansk Tokio Hotel Fansite

ANNONCE