Der er ikke udsigt til flere Led Zeppelin-koncerter foreløbig
Ifølge en kilde tæt på Robert Plant er det højst usandsynligt, at Led Zeppelin vil spille flere live-jobs. Avisen The Sunday Mirror citerer en anonym kilde, der siger, at bandet har takket nej til et tibud på 100 millioner pund.
Hovedårsagen for afslaget har været Robert Plants egne musikalske planer, der i denne ombæring altså ikke indebærer flere Led Zeppelin-genforeninger.
The Sunday Mirror citerer kilden for at sige:
”På trods af det enorme tilbud, var det ikke penge, der var det udslagsgivende element. De [bandet] har altid sagt, at de vil spille ét show og så se, hvordan de følte omkring det.
Jimmy Page nød koncerten i december nok til, at han gerne vil turnere yderligere. Hans argument er, at han stadig føler, at bandet har noget at give, og han kan godt lide idéen om et nyt kapitel i bandets historie – den voksne tour.
John Paul Jones var enig med Jimmy. Han elskede at lave musik med de andre igen. Men Robert har et ønske om at lade koncerten sidste år stå for sig selv. Nu har de bevist, at de kunne gøre det, og det var nok.”
Robert Plant har altså andre forpligtelser og sætter dermed en kæp i hjulet på Led Zeppelin-maskineriet indtil videre.