Buttenschøn opfordrer til, at medierne undlader at spørge yderligere ind til hans sygdom
Som følge af historierne på diverse hjemmesider i går bekræfter sangeren og sangskriveren Thomas Buttenschøn, at han er født med sygdommen hiv.
I en pressemeddelelse udtaler Buttenschøn:
”Jeg lever med sygdommen og prøver at leve et så normalt liv som muligt. Men sygdommen har ikke noget med min musik og min offentlige person at gøre.
Derfor har jeg ikke lyst til yderligere kommentarer, og jeg håber, at alle medier fremover vil respektere ikke at spørge til det.”