Nyhed

VUF/records holder fest når deres nye album udgives

Opdaterede oplysninger om release-festen på Renomé fredag d. 14. marts

Pladeselskabet VUF/records holder i samarbejde med Heineken stort release party fredag den 14. marts 2008 med reception på den nye elektroniske 2lp, som de første 100 gæster kan se frem til at få ganske gratis.

”The Big Step”, som udgivelsen hedder, består af tracks og remixes fra blandt andre SuperTroels, Nabo, Aslope, AndyCap, Bokal og de to blot 14-årige DJs ElectroJuice samt We Know You Love It.

Dørene åbnes kl. 22:00 med reception, fri Heineken og dj-set fra Bokal og Bruno Martelli, der for tiden også kan opleves på diverse andre venues som Gefährlich og Dunkel.

Fra 00.00 til 05.00 bliver lydsystemet sat på arbejde, når svenske AndyCap, Vetos forsanger SuperTroels, koncertaktuelle We Know You Love It og Kjeld Tolstrup også kendt som Kapel Kjeld fra De Sorte Spejdere på P3 indtager mixerne.

Desuden byder Renomés 1. sal gæsterne på intim indretning, ryge-lounge og cocktails. Da arrangørerne gerne vil have så mange som muligt til at være en del af feste, er aldersgrænsen nedsat fra 23 til 18 år.

ANNONCE