Sangerinden har udtalt, at hun gerne vil have rollen som Wonder Woman i en ny film
Beyoncé har i følge en artikel i Los Angeles Times haft møder med filmselskabet Warner Bros om at spille hovedrollen i filmen Wonder Woman. Skulle rollen lande hos sangerinden, vil hun blive den første afroamerikaner til at spille rollen som amazonen Diana Prince.
Wonder Woman optrådte første gang i DC Comics-universet i starten af 40'erne og blev senere en del af Justice League sammen med Superman, Batman og flere af de andre kendte DC-karakterer.
Karakterens popularitet har dog aldrig været større, end da skuespillerinden Lynda Carter spillede Wonder Woman i en amerikansk tv-serie i midten af 70'erne. Den serie tog udgangspunkt i de oprindelige historier fra 40'eren, hvor Wonder Woman bekæmpede nazisterne. Men det forventes dog, at den kommende film vil udspille sig i nutidens USA, og måske derfor synes Beyoncé tiden er kommet til en anden tilgang til udvælgelsen af en skuespiller til rollen.
"Jeg vil gerne lave en superheltefilm, og hvad ville være bedre end Wonder Woman? Og det ville være et meget modigt valg. En sort Wonder Woman ville være en stærk ting. Det er tiden til det, ikke?"
Beyoncé har senest spillet sangerinden Etta James i filmen "Cadillac Records" og medvirker også i gyseren "Obsessed", men næste rolle kunne altså være som en kvindelig superhelt. Det forventes, at filmen om Wonder Woman vil ramme biograferne i 2009.