Nyhed

Julefest på Studenterhus Århus

Selskabet Strange Ears leverer d. 13. december musik fra fem nye navne på den danske musikscene, blandt andet Flashing Of Knives

Label/booking/event-selskabet Strange Ears indbyder d. 13. december til stor julefest på Studenterhuset i Århus. Her kan man blandt andet glæde sig til juleklip, julefilm, æbleskiver samt ny musik i lange baner.
 
Fem nye navne fra Danmark bliver nemlig præsenteret sammen med de store mængder af julehygge. I dagens anledning vil nøjes med at fortælle om de enkelte bands på baggrund af den pressemeddelelse, som vi har fået. Udtalelserne har vi sat i citationstegn.
 
Munich - ”leverer et intenst akustisk sæt, som er kendt for at få hjertet til at banke lidt hurtigere og tårerne til at løbe.”
 
Mimas – ”der pt. er pladeaktuelle skaber følsomme medrivende toner et unikt lydbillede, der er en helt særlig oplevelse.”
 
Flashing Of Knives (billedet) – ”har med udgivelsen af deres debut skabt en kompromisløs lyd, der er et miks af mørke og kant samt lys og danseglæde, og bragte dem for nyligt 1. pladsen på det elektriske barometer.”
 
Kellermensch (Esbjerg) – ”er ligeledes på vej med debut igennem Target, og bruger gamle instrumenter til at mikse mørk indie- og metalliske elementer, og har i den grad formået at skabe en ny lyd, som forventes at brage igennem landskabet i 2009.”
 
WeDo-band – ”lukker og slukker denne aften, med det store dansegulv på fuld tryk. Bandet som er en konstellation af medlemmer fra blandt andet I Am Bones, Bodebrixen og Striving Vines, har præsteret at skabe deres helt egen lyd med swingende dansable numre, som er garanti for at julefesten ender på dansegulvet.”
 
Julefesten er d. 13. december på Studenterhuset i Århus. Dørene åbner klokken 20.00, og entréen er 60 kroner - dog med 10 kroners rabat til alle med nissehuer på.

Strange ears’ hjemmeside

Strange Ears på MySpace

ANNONCE