Nyhed

Lindsay Lohan skrottet som vært

Den unge skuespillerinde har været besværlig, og hun erstattes nu af Denise Richards som vært ved World Music Awards 2008

Lindsay Lohan er blevet droppet som vært for det internationale show World Music Awards 2008, der årligt hylder kunstnere på baggrund af deres salgstal på verdensplan.

Stjernen fra komedie-dramaet "Mean Girls" fra 2004 er blevet erstattet af skuespillernden Denise Richards ("Starship Troopers"), efter at arrangørerne mistede deres tiltro til, at Lindsay var i stand til at gennemføre arrangementet i Monaco i næste uge.

Lindsay, som eftersigende er forlovet med kæresten Samantha Ronson, har åbenbart reageret negativt, da Jesse Metcalf fra serien "Desperate Housewives" blev booket til at være co-host ved begivenheden.

En kilde skulle, i følge music-news.com, have sagt følgende:


"Lindsay var vred over, at hun ikke var den absolutte stjerne. Arrangørerne havde gennemgået en liste, som opremsede hvem der var hot og hvem der ikke var hot, og derefter gav de Lindsay besked om det. Hendes feedback var dog meget negativ. De blev bekymrede og valgte at ændre det. Til sidst blev begge parter enige om, at det var bedst, hvis hun trak sig ud af det."

Rygterne går nu på, at også Jesse Metcalf er blevet droppet som vært ved det prestigefulde arrangemet.

Lindsay er ellers erfaren nok i vært-rollen. Ved World Music Awards i 2006 var Lindsay, dengang 22 år, den altoverskyggende vært. Her kludrede hun, i følge music-news.com, i flere af replikkerne, og ved en fejltagelse kom hun til at kalde Beyonce på scenen, mens hun stadig var i gang med at forberede sin kommende optræden.


Mon ikke der kommer mere sladder omkring stjerne-skandaler og indbyrdes fejder i den kommende tid. Her på GAFFA skal vi nok sidde klar med øjne på stilke og fingrene på tastaturet.

ANNONCE