Nyhed

Sjældent Beatles-album til salg på eBay

Man regner med at tryk nummer fem af ”The White Album” kan sælges for tusindvis af dollars

En af de tidligeste og mest eftertragtede nummererede udgaver af Beatles-klassikeren ”The White Album” er blevet sat til salg på eBay.

Albummet, som er påtrykt nummer 0000005, blev givet af John Lennon til en af hans nære venner, før selve musikken røg ud til resten af offentligheden.

Versionerne 1-4 af albummet, som er gået 19 gange platin, blev givet til de fire medlemmer af The Beatles. Dette er øjensynligt årsagen til, at album nummer 0000005 har en særlig værdi for en lang række af de mest hardcore Beatles-fans.

Albummet, som oprindeligt var selvbetitlet, blev bedre kendt som ”The White Album”, eftersom det besidder et ret minimalistisk (hvidt) cover, som blev skabt kunstneren Richard Hamilton.

Julia Hutton-Potts, en talskvinde for eBay in the UK, beskriver lp’en som ”et unikt samleobjekt for enhver fan af The Beatles”.

Man regner med, at auktionen, som lukker d. 23. november, kommer til at ende med et salg på flere tusinde dollars.

 


ANNONCE