Den engelske punk/elektronika-gruppe besøger ikke Pumpehuset 3. november
Den engelske punk/elektronika/drum'n'bass/dub/dancehall/hiphop/grime-med-mere-gruppe med de asiatiske rødder, Asian Dub Foundation, har for nylig udsendt albummet ”Punkara” og skulle have spillet i Pumpehuset i København mandag den 3. november. Desværre oplyser spillestedet nu, at koncerten er aflyst. Der er endnu ikke oplyst nogen årsag til aflysningen.
Gruppen har turneret med bands som Primal Scream, Radiohead, The Beastie Boys og Rage Against The Machine, hvilket må siges at være et kvalitetsstempel i sig selv. De er ligeledes kendt for deres hårdtpumpede og intense koncerter med fokus på teksternes stærkt politiske budskaber. Men i denne omgang må vi altså nøjes med at høre dem på cd.
Billetter refunderes, hvor de er købt.