De to musikere udgiver d. 27. oktober tre mp3-numre på i alt 45 minutter, som gratis kan downloades på deres hjemmeside
Wäldchengarten, som er et alias for brødrene Lars og Dennis Hansen, udgiver snart en omgang gratis musik til folket. Der er tale om tre numre, som er så lange, at de samlet har en spilletid på godt tre kvarter. Under navnet ”Fierce Pressure” kan musikken downloades på deres hjemmeside www.waldchengarten.dk fra d. 27. oktober.
Egentlig var de tre numre beregnet til at være nogle separate godbidder mellem officielle album, men eftersom de endte med at fylde 45 minutter, valgte duoen at fremlægge det hele som en officiel udgivelse.
Deres sidste album ”Black Rabbit” fra 2007 gav vi fire stjerner for, og anmelderen kaldte lyden for ”kompromisløse støjeskapader fra noisemusikkens ubestridte nationalhelte”.
I en pressemeddelelse skriver bandet følgende om de gratis mp3’er:
”Vi håber, at udgivelsen vil finde vej til både nuværende og nye lyttere på trods af, at det endte med at blive 45 minutter af det mest ikke-venlige musik, som vi nogensinde har fremstillet. Men hvis man giver det tålmodihed, så vil skønheden udfolde sig et sted i numrene, og vi håber, i vil kunne lide det.”
Vi vil sidde klar ved computeren d. 27. oktober. For gratis musik er altid godt.