Nyhed

My Beloved udgiver snart deres tredje album

Albummet ”Force Feeding Love” udkommer på dobbelt vinyl og cd i midten af november

Den alsidige københavnske kvartet My Beloved er ved at være på trapperne med deres tredje album, som de har valgt at kalde "Force Feeding Love". På dette album har bandet fået gæstemusikere med i form af John Contreras (Current 93 + BabyDee) på cello og Zef Noi$e (Psychic TV) på viola. De to virtuoser bidrager, i følge en pressemeddelelse, på hver deres måde til et "endnu stærkere og manifesterende album, som igennem pladens otte numre tvinger lytteren ud i støj og stilhed, skønhed og galskab".

My Beloved har eksisteret i undergrunden i godt et årti, men med "Servant Of Secret Places"  fra 2003 og anmelderroste "On Happiness Hill" fra 2005 har bandet efterhånden bygget sig en fanbase i andre lande end blot Danmark. 

På GAFFA gav vi albummet " On Happiness Hill" fire stjerner, og vores anmelder skrev blandt andet følgende:


"Kontrolleret guitar-feedback, eksplosivt trommespil og storladent piano falder flot i hak på et album, der fungerer lige glimrende som sfærisk lydtapet og som medrivende nærlytnings-oplevelse."

Udgivelsen af "Force Feeding Love", som udkommer på cd og vinyl, er indtil videre sat til midt i november.
 
My Beloved på MySpace

 


ANNONCE