Nyhed

Nordic Music Week har det danske program klar

Blandt andet Baby Woodrose og Trolle//Siebenhaar repræsenterer den danske livescene

Nordic Music Week, som finder sted i Stavanger i Norge d. 5. – 8. november, har bekræftet, at deres danske line-up ser således ud:

Baby Woodrose (billedet)
Kim & the Cinders
Spektr
Analogik
Trolle//Siebenhaar
As In Rebekkamaria
Den Sorte Skole
Veto

Nordic Music Week er en ny platform for det nordiske musiklivs aktører, der finder sted for første gang i Stavanger i anledning af byens status som europæisk kulturhovedstad.


Set fra dansk optik kommer der til at foregå det, at danske spillesteder overtager et norsk spillested i to dage med musik, personale og alt, hvad der hører til driften af et dansk spillested.

Der er tale om en skandinavisk klubudveksling, der for spillestedsområdet handler om vidensdeling og erfaringsudveksling, altimens det for det lokale publikum bliver en god mulighed for at stifte bekendtskab med et udvalg af dansk livemusik.

Ud over koncertprogrammet, som kan ses ovenfor, byder arrangementet også på et samarbejde mellem danske Under Byen og norske Noxagt, der vil tilbringe nogle dage sammen i øvelokalet forud for en livekoncert med ny musik den 5. november.


Til Nordic Music Week bliver Sverige repræsenteret af bands som Silverbullit, Wildbirds & Peacedrums, Vapnet, Markus Krunegård sammen med spillestederne og klubberne Debaser, Fritz' Corner, High Five og Svenska Musikklubben.

Fra Norge kommer blandt andre Shining, Kaada og Purified In Blood.


Klik her for mere information om Nordic Music Week

ANNONCE