Nyhed

Post-hardcore på Lades Kælder

Den 6. november kan man opleve energisk rock på det Københavnske spillested med Rumble In Rhodos og Flashing Of Knives

Torsdag d. 6. november går de to bands Rumble In Rhodos og Flashing Of Knives agurk på Lades Kælder i København. Nedenfor kan vi give en kort intro til de to grupper.

Rumble In Rhodos er et norsk band, som har eksisteret siden 2003. De fem medlemmer spiller, ifølge en pressemeddelelse, en energisk og dynamisk blanding af indie og post-hardcore. Hvis man har hang til kantet guitarmusik, kan det være en idé at tjekke dem ud. Bandet spillede i øvrigt en koncert på årets Roskilde Festival, så der skulle være en reel chance for, at de allerede har fået sig nogle fans i Danmark.

Bandets Flashing Of Knives står ligeledes for en omgang energisk post-hardcore, hvilket eksemplificeres på debutalbummet "In Shark Territory". I en pressemeddelelse beskrives deres stil mere nøjagtigt som ”et kompromisløst hverdagsbillede pakket ind som dansabel rockmusik”.

Rumble In Rhodos på MySpace


Flashing Of Knives på MySpace

Det hele går ned på Lades Kælder torsdag d. 6. november klokken 21:00.

ANNONCE