Nyhed

Rygter om dansk AC/DC-koncert

Selvom et nyt og mystisk domænenavn er dukket op, afviser arrangør, at der forberedes en koncert i Horsens

Vi kunne for få dage siden fortælle, at AC/DC starter en Europa-turné den 18. februar i Oslo, som kommer oven i den amerikanske turné, de allerede havde planlagt. Samtidig måtte vi ærge os en smule over, at rockbandet ikke havde valgt at lægge vejen forbi Danmark på denne europæiske turné.

Siden da har vi gjort, hvad vi kunne for at undersøge, om en koncert alligevel ikke skulle være på vej til Danmark. I den forbindelse er vi stødt ind i domænenavnet acdcihorsens.dk, der er registreret hos DanDomain, hvilket leder os til at tro, at der måske alligevel vil blive afholdt en koncert – eksempelvis via arrangørerne fra Horsens Ny Teater.

Vi har derfor kontaktet Frank Panduro fra Horsens Ny Teater for at spørge, om der eventuelt kunne være noget om snakken. Men det er der tilsyneladende ikke.


– Det kender jeg ikke noget til, siger Frank Panduro og henviser i stedet til, at man i øjeblikket kun koncentrerer sig om de billetter, der netop sat til salg for Judas Priest, Megadeath og Testament til koncerten i Forum Horsens.

Derfor ser turnéplanen stadig ud som følger:

18 feb. 09: Oslo, Nor (Telenor Arena)    
20 feb. 09: Stockholm, Swe (Globen Arena)        
22 feb. 09: Stockholm, Swe (Globen Arena)        
25 feb. 09: Paris, Fra (Palais Omnisport de Bercy)
05 mar. 09: Leipzig, Ger (Messe Halle 1)         
07 mar. 09: Dusseldorf, Ger (ISS-Dome)           
09 mar. 09: Oberhausen, Ger (König Pilsener Arena)      
11 mar. 09: Bremen, Ger (AWD-Dome)
13. mar. 09: Hamburg, Color Line Arena (NB: Ikke bekræftet fra officielt hold)
15 mar. 09: Dortmund, Ger (Westfalenhalle)
17 mar. 09: Praha, Cze (O2 Arena)
19 mar. 09: Milano, Ita (Datchforum)     
23 mar. 09: Budapest, Hun (Papp László Sportarena)        
25 mar. 09: Frankfurt, Ger (Festhalle Frankfurt) 
27 mar. 09: München, Ger (Festhalle)     
31 mar. 09: Barcelona, Spa (Palau Sant Jordi)                     
02 apr. 09: Madrid, Spa (Palacio de los Deportes)

 


Vi følger naturligvis op på historien, når vi ved mere i sagen.

ANNONCE