Nyhed

Tilmeldingsfrist til Spot Festival nærmer sig

Der er ansøgningfrist d. 5. december, hvis man ønsker at optræde på den næstkommende Spot Festival i Århus

Vi kan hermed informere om, at ansøgningsfristen hedder 5. december 2008, hvis man ønsker at komme i betragtning til Spot Festival 2009, som foregår d. 21.-23. maj ved Musikhuset Aarhus. Nedenfor er der et link, man skal trykke på.

Planlægningen af Spot Festival 2009 er allerede i fuld gang, og orkestre og kunstnere, for hvem en showcase på Spot Festivalen har national og/eller international relevans, skal nu til at komme frem i skoene. Også bookingfirmaer, managements, pladeselskaber, koncertarrangører, medier med flere kan foreslå danske eller nordiske orkestre til Spot Festivalen.

Al ansøgning foregår elektronisk fra i morgen, d. 1. november. På festivalens hjemmeside skal man blot følge de angivne instrukser for, hvordan oplysninger om band, kontaktperson, booking-kontakt, pr-materiale samt lyttemateriale uploades.

Programmet til Spot Festival sammensættes dels ud fra gennemlytninger af de indsendte ansøgninger fra orkestre og branche, dels gennem valg af grupper/solister, som er med til at tegne den aktuelle danske og nordiske scene. ROSA, Dansk Rock Samråd, vægter de nyere musikalske strømninger,  men programsætter primært ud fra den internationale interesse og efterspørgsel, hvorfor eventuel tidligere optræden på Spot i sig selv ikke diskvalificerer nogen ansøger.

Det er Spot Festivals overordnede formål at understøtte den rytmiske kvalitetsmusik på de nationale og internationale markeder med showcase-koncerter og gennem styrkelse af de internationale faglige og kulturelle netværk.

Spot Festival 2009 foregår d. 21.-23. maj ved Musikhuset Aarhus.

Der er tilmeldingsfrist d. 5. december 2008 klokken 12:00.

Ansøgningen skal ske på denne hjemmeside




ANNONCE