Nyhed

DMeA klar med nomineringer

Der er gratis øl samt koncert med Last Mile, når nomineringerne til DMeA 2008 offentliggøres 3. oktober

Igen i år fejres en lang række danske og udenlandske metalnavne og udgivelser til Danish Metal Awards, når showet afvikles 15. november i Amager Bio.

Arrangørerne har allerede afsløret, at hovednavnet til DMeA 2008 er engelske Carcass, der blev gendannet sidste år efter at være blevet opløst tilbage i 1995 inden udgivelsen af deres seneste album "Swansong".

Men til et prisuddelingsshow skal der naturligvis også være nominerede, og navnene på dem afsløres til et arrangement på Apparatet 3. oktober.


Her vil der være en reception med gratis øl, hvor samtlige nominerede vil blive afsløret, hvorefter der vil være koncert med Last Mile samt metal dj's på programmet.

Arrangementet er gratis og kan opleves på Apparatet, Nørrebrogade 184 fra klokken 18:00 fredag d. 3 oktober.


Køb billet til DMeA 2008 via GAFFA Billet

ANNONCE