Nyhed

Babyface til Danmark

R&b-sangeren og sangskriveren gæster Vega i juli

Den amerikanske r&b-sanger, sangskriver og producer Kenneth Edmonds, bedre kendt som Babyface, skulle have givet koncert i Vega i København 13. juli 2008, men koncerten blev dengang aflyst, uden nærmere begrundelse. Arrangørerne lovede dog at prøve at få Babyface til Danmark ved en senere lejlighed, og det er nu omsider lykkedes.

Nu kommer Babyface nemlig omsider til Vega, nærmere betegnet 14. juli – altså præcis et år og én dag efter den oprindeligt programsatte dato.

Babyface er nok mest kendt som sangskriver og står bag blandt andet følgende hits:

Boyz II Men: "End of The Road", "I'll Make Love to You" 
Mary J. Blige: "Not Gon' Cry"
Whitney Houston: "Exhale (Shooop Shoop)", "I'm Your Baby Tonight", "When You Believe"
Eric Clapton: "Change the World"
Toni Braxton: "You're making Me High", "Breathe Again", "Another Sad Love Song", "Unbreak My Heart"
Madonna: "Take a Bow" 
TLC: "Diggin' On You", "Baby Baby Baby", "Red Light Special"
Pink: "Most Girls" 
Brandy: "Sittin' Up in My Room"

Babyface har dog også selv haft en lang karriere som udøvende kunstner. Han debuterede i 1986 med singlen "Lovers" og albummet af samme navn og har siden udgivet en lang række album. Han har blandt andet haft hits som "Nobody Knows It But Me", "How Come How Long" (feat. Stevie Wonder) og "When Can I See You Again?".

I 2008 udsendte han sit seneste album, "Playlist", der lidt atypisk for ham består af coverversioner – vel at mærke af sange skrevet af hvide kunstnere, heriblandt James Taylors "Shower The People" og "Fire And Rain", Eric Claptons "Wonderful Tonight" og Bob Dylans "Knockin' On Heaven's Door". Babyface har ellers primært arbejdet med farvede kunstnere, især inden for soul og r&b.

Babyface, Store Vega, 14. juli
Billetsalget begynder fredag den 17. april på Billetnet.

ANNONCE