Anmeldelser ad libitum fra Skanderborg de kommende dage
Så er dagen kommet, hvor Danmarks Smukkeste Festival skydes i gang, og vanen tro er GAFFA repræsenteret med en pæn delegation. Derfor kan du i de kommende dage læse en stribe anmeldelser af de mest markante kunstnere på festivalen, blandt andet af navne som Bikstok Røgsystem, Kylie Minogue, Nephew, Fatboy Slim, The Streets, Editors og "Smukkoncerten Vol. II" med danske hits fra de sidste 30 år i forbindelse med festivalens 30-års jubilæum i år.
Vi anmelder også samtlige otte bands, der dyster om at vinde den prestigefyldte musikkonkurrence Starfighters. Nemlig Darling Don't Dance, The Village Idiot, Den Anale Fase, King's Light Infantry, Voodoom, The Green Lives, Bodebrixen og Oh Stacy. Og naturligvis skyder vore fotografer løs under alle koncerterne.
Så følg med – uanset om du er på festival eller derhjemme!
