Nyhed

Gym Class Heroes fortæller om nyt album

Rap/rock-bandet finder tilbage de sociale emner på et nyt papirklipsalbum

Albummet "The Quilt" fra sidste år satte for alvor fokus rap-rockerne fra Gym Class Heroes, som blev gæstet af blandt andre Busta Rhymes, The-Dreams og Cool & Dre. Men nu vender gruppen tilbage til udgangspunktet i den socialt bevidste rap.

Frontmanden Travis McCoy fortæller i et interview med MTV om den kommende udgivelse, som indtil videre er 12 numre lang:

"Alt hvad jeg har at sige er, at den helt sikkert peger tilbage til det essentielle Gym Class Heroes, som bare fire fyre, der sidder i et værelse og skaber en god vibe. Jeg vil ikke engang fortælle, hvad akronymet 'PPC II' står for, men alle der har fulgt GCH i et stykke tid ved, hvad jeg snakker om."


Der bliver højst sandsynlig henvist til debutalbummet "The Papercut Cronicles" fra 2005, hvilket det socialt bevidste temavalg også falder godt i spænd med. Travis McCoy har i lang tid arbejdet med aids-organisationer i lande som Syd Afrika, Indien og Filippinerne, hvilket han fortæller i interviewet har gjort stort indtryk: 

"Hvis man går tilbage i vores bagkatalog, kan man se, at vi behandlede sociale emner og alt muligt. Jeg siger ikke, at jeg forsøger at lyde som Zach De La Rocha eller Boots Riley (fra The Coup, red.), men det har gjort mig opmærksom på nogle ting, som jeg ikke var opmærksom på før. Jeg skriver normalt om, hvad jeg oplever i mit liv, og dette var en stor oplevelse."

Frontmanden i Gym Class Heroes har netop udsendt solosinglen "One At a Time", hvor overskuddet går til aids-organisationen Staying Alive Foundation. Hvornår Travis McCoy og resten af Gym Class Heroes udgiver den kommende plade er stadig en smule uvist, men eftersom flere numre allerede er indspillede, kan publikum højst sandsynligt snart få gruppen at høre igen.


ANNONCE