Fremover kan Sydsverige også nyde godt af Danmarks største musikmagasin
Med udgivelsen af GAFFAs februarudgave udkommer magasinet, som de sidste 25 år har været forbeholdt et dansk publikum, for første gang i Sverige. Der er dog i første omgang tale om et simpelt forsøg på at tilgodese Øresundsregionen og det danske mindretal i Sydsverige. Derfor er det i første omgang den danske udgave af GAFFA, som udvider sin distribution til også at omfatte Malmö og Lund.
GAFFA ønsker med dette tiltag ikke blot at fastholde sit kernepublikum, men også at kapre flere læsere, samt yde en udvidet service over for de af vores annoncører, som har et kundepotentiale i Sydsverige.
