Torsdag den 19. februar har hiphopklubben Kontoret premiere på en liveaften ved navn Griseriet
Hiphopklubben Kontoret holder til på Ideal Bar i København, og torsdag den 19. februar lancerer de en ny aften ved navn Griseriet. På åbningsaftenen Veteran Cosmic Rocker samt Context som special guest.
Griseriet vil fremover vil blive afholdt på Kontoret hver anden måned. Ifølge arrangørerne er målet med Griseriet som med Kontorets tidligere liveklub Brun & Blid at skabe "en intim og lounge-orienteret live-oplevelse, der adskiller sig fra den traditionelle koncert".
Værterne for den nye liveaften, gruppen Veteran Cosmic Rocker, vil hver gang sørge for det musikalske fundament. Med afsæt i dette vil forskellige gæstesolister med tilknytning til de urbane genrer krydre de instrumentale produktioner med vokal. Første gang Griseriet afholdes, er gæsten den danske rapper Context, der er kendt for sin deltagelse i Nobody Beats The Beats-projekterne.
På åbningsaftenen vil der desuden være gratis Guld Tuborg til dem, som kommer tidligt, og der er som altid gratis entré til Kontoret.
Griseriet holder åbningsaften torsdag 19. februar klokken 22:00 på Ideal Bar.