Nyhed

Silversun Pickups klar med opfølger

Gruppens andet album udsendes til april

Da Kaiser Chiefs i 2007 spillede i KB Hallen, havde de amerikanske Silversun Pickups med som opvarmningsband. Dengang var gruppen ude for at promovere deres debutalbum "Carnavas", der opnåede fornuftige salgstal i hjemlandet ikke mindst på grund af singlen "Lazy Eye", der er inkluderet i spillene Rock Band 2 og Guitar Hero World Tour.

Nu er gruppen klar med en opfølger, der har fået titlen "Swoon", og om albummet siger frontmand Brian Aubert i en pressemeddelelse:

"Swoon lyder som et nervøst sammenbrud. Vi følte, at vi startede det her med en blank tavle stirrende på et stort bjerg uden at vide, hvordan det ville gå. Alle arbejdede så sindssygt hårdt, og jeg synes man kan høre, at vi var der hver dag for at lave de bedste sange, vi kunne".


Aubert kan også afsløre, at sangene "Panic Switch" og "Nice To Know You Work Alone" vil blive gjort tilgængelige via spillet Guitar Hero World Tour inden pladens udgivelse.

"Swoon" udsendes 14. april.

ANNONCE